Protreptik meget kort fortalt

Den menneskelige udfordring, at mennesker ofte handler helt modsat Platons tanke om, at dyd er viden. Så det gode, vi vil, det gør vi ikke, men det onde, vi ikke vil, det gør vi, som Paulus erkender i Romerbrevet kapitel 7 (Søltoft, Tingstad 2022). Det er smerteligt at opleve hos sig selv og kalder til eftertanke.

En ledelsespositions omfattende indflydelse på andre mennesker giver et udvidet ansvar (Kirkeby 2017; Stendevad 2016; Søltoft 2018). For en leder har dårlig attitude, udtalelser, handlinger og beslutninger vidtrækkende konsekvenser (Brown 2019). Dette underbygges ikke mindst af protreptikkens opkomst som ledertræning i det gamle Grækenland (Kirkeby 2016) og dens genfødsel ved Kirkeby (2016; 2024a). I nutidens erkendelse af behovet for bedre ledelse (Scharmer, Kaufer 2014; Voxted 2024) spiller netop selvindsigten en afgørende rolle (Kirkeby 2016; 2024a).

Heidegger (1962 §31) udleder i sin filosofi, at mennesket ikke umiddelbart forstår sig selv. Han taler ligefrem om, at mennesket er lukket for sig selv. Behovet for at forstå sig selv bliver særligt fremtrædende, når ens samvittighed kalder eller måske nærmere trykker (Heidegger 1962 §58; Angel, Vatne 2017). Således udgør mislyd i en oplevelse et kald til at se efter og dermed en mulighed for at blive autentisk og vokse som menneske. Vejen dertil er gennem befindendets, forståelsens og talens uadskillelige treenighed, så forståelse kan opstå gennem at sætte ord på befindendet (Heidegger 1962 §34).

Kirkeby (2024a) tilføjer aktivering af sprogets førbevidste kollektive dimensioner som adgang til selvindsigt. Det bygger på filosofien om, at et menneske mindst har tre stemmer. Første stemme, der har forrang i det levede liv og typisk har mest taletid, mens den bliver analyseret, bifaldt, modsagt eller kritiseret af anden stemme (Kirkeby 2024a; 2016). Anden stemme “repræsenterer vores evne til at spejle jegets første stemmes indhold i lyset af værdier, eftertanker og indsigt” (Kirkeby 2016, s. 221). Disse værdier er en afspejling af den tredje stemme, hvor Kirkeby siger “… at vi faktisk oplever vores ‘konge’ eller ‘dronning’ som mental virkelig” (Kirkeby 2016, s. 235). Tredje stemme repræsenterer således de grundlæggende værdier, der danner læsten for anden stemmes kalden til eftertanke for at gøre det rigtige. De overbevisninger, som den tredje stemme repræsenterer, undersøges og udfordres i den protreptiske samtale. Denne og de efterfølgende refleksioner giver mulighed for opgør med grundlæggende overbevisning med livsindskrænkende virkning (Kirkeby 2024a; b).