Protreptik er samtalekunsten, der leder mennesket til at finde sin egen visdom. Den er en videreudvikling til ledertræning fra det antikke Grækenlands lederuddannelse af hærførere, for at lederen kan vælge det gode. Den særlige nødvendighed af dannelse som leder udspringer af den eksponentielle effekt af dårlige beslutninger: for hver medarbejder, der påvirkes, kan ganges med deres nærmeste netværk og så videre. Derfor er det en samtalekunst, der får stigende opmærksomhed fra ledere, organisationer samt mennesker, der søger selvudvikling.
Vi tager fat i ét centralt begreb, som perspektiverer det, der fylder i dit lederliv lige nu. Vi ser på, hvad begrebet betyder, og hvilke refleksioner det giver anledning til. Vi vender og drejer det — og undervejs opdager du, hvordan dine egne antagelser arbejder. For dig, og nogle gange imod dig.
For dig i dit eget liv vil selvindsigten gøre en forskel. Således er protreptikken også en metode til at understøtte sin personlige udvikling. Den er på én gang meget effektiv, fordi du har den mest direkte adgang til dine værdier, hvad de er rundet af, og hvordan de kommer til udtryk. Den er også skånsom, fordi tempoet bestemmes af, hvad du er klar til, mens processen arbejder for dig.
For mennesket forstår ikke altid sig selv umiddelbart. Vi har flere stemmer i os. En samtale som denne lader dem komme til orde, roligt og uden dom.
På en times tid har vi været vidt omkring. Og bagefter arbejder samtalen videre i dig af sig selv — især når du sætter ord på den skriftligt. Netop dér, i den skriftlige refleksion, åbner et rum, hvor de vigtigste indsigter ofte kommer. Det bliver dit eget dokument, som du vender tilbage til, og som minder dig om, hvem du er — hvilket har særlig betydning, når presset bliver stort.